Den manglende valuta i en beregning af valutarisiko

Udgangspunktet

Hypotetisk undervisningscase, ikke en valutaanbefaling. Valutakurserne nedenfor er opdigtede undervisningsinput, ikke aktuelle markedspriser. Daniel har en konto på $20,000 i amerikanske dollar og overvejer at købe EUR/JPY ved 160.00 med planlagt exit ved 158.80. Hans risikoark siger “120 pips”, men angiver aldrig, hvad én pip er værd i dollar. Denne udeladelse får positionen til at se sammenlignelig ud med et dollarnoteret par, selv om den ikke er det.

Start med enheder, ikke lotbetegnelser

I dette eksempel er ét EUR/JPY-pip 0.01 yen pr. euro. Den planlagte bevægelse er 1.20 yen pr. euro, eller 120 pips. En position på 10,000 euro taber derfor 12,000 yen, hvis den købes til 160.00 og sælges til 158.80. Med en illustrativ USD/JPY-omregningskurs på 150 yen pr. dollar er tabet 12,000 ÷ 150 = $80. Positionens pipværdi er cirka $0.6667 ved denne omregningskurs.

Daniels ønskede planlagte risiko er 0.75% af hans konto, eller $150. Han reserverer $15 til det samlede estimerede spread, kurtage og kortsigtede finansiering, hvilket efterlader $135 til kursbevægelsen. Ved den antagne omregningskurs skaber hver euro i positionen $0.008 i planlagt kursrisiko: 1.20 ÷ 150. Divideres $135 med $0.008, fås 16,875 euro. Med et opdigtet minimumstrin på 1,000 euro runder han ned til 16,000.

Omregningskursen kan også ændre sig

Ved 16,000 euro er tabet over stopafstanden 19,200 yen. Hvis USD/JPY stadig er 150, når tabet omregnes, er tabet $128; med estimatet på $15 bliver det $143. Men hvis USD/JPY falder til 140, køber hver dollar færre yen, og det samme tab i yen er 19,200 ÷ 140 = $137.14. Det samlede modellerede tab bliver $152.14. Selv en udførelse præcis ved EUR/JPY-stoppet ville nu overskride Daniels mål på $150.

Dette er ikke et ekstra tab, der skal lægges oven i $137.14. Den ændrede omregningskurs er allerede medregnet i dette dollarbeløb. Det er heller ikke nødvendigt at opfinde et uvedkommende retningsvæddemål: Begge valutakurser beskriver det samme miljø med flere valutaer. Et omhyggeligt scenarie bør bruge indbyrdes sammenhængende krydskurser. Her indebærer EUR/JPY på 158.80 og USD/JPY på 140 en EUR/USD-kurs på cirka 1.1343.

Stresstest udførelse og omregning sammen

Daniel tester dernæst en ugunstig EUR/JPY-eksekvering ved 158.40 frem for de tilsigtede 158.80 sammen med USD/JPY ved 140. Kurstabet er 16,000 × 1.60 = 25,600 yen eller $182.86. Når de antagne omkostninger på $15 lægges til, bliver det $197.86, cirka 0.99% af kontoens egenkapital. Dette scenarie kombinerer en dårligere exit med mindre gunstig omregning uden at hævde, at nogen af bevægelserne er en prognose.

For at holde sig inden for samme budget på $150 med disse input dividerer han prisrisikorammen på $135 med 1.60 ÷ 140. Resultatet er 11,812.5 euro, afrundet ned til 11,000 med hans antagne størrelsestrin. Det modellerede kurstab bliver $125.71, og det samlede tab bliver $140.71. Afrunding til 12,000 ville give $152.14 inklusive omkostninger, så afrundingskonventionen er en reel risikobeslutning frem for et kosmetisk visningsvalg.

Margin er et andet spørgsmål

Ved indgangen indebærer EUR/JPY 160 og USD/JPY 150 en EUR/USD-kurs på 1.0667. Den oprindelige position på 16,000 euro giver derfor en nominel eksponering på cirka $17,066.67. Hvis denne fiktive konto krævede 5% startmargin, ville åbningssikkerheden være cirka $853.33. Dette sikkerhedsbeløb er hverken lig tabsbudgettet eller et mål for det værst tænkelige tab. Faktiske krav afhænger af produkt, jurisdiktion, dealer og kontovilkår; antagelsen om 5% er ikke en angivelse af gældende lovgivning.

CFTC advarer om, at gearet valutahandel kan forstærke tab, og at undersøgelse af valutahandleren er vigtig. Daniel skal også forstå det instrument, han handler: en børsnoteret future, en løbende OTC-kontrakt og en valutatransaktion med levering har ikke identiske afviklings- eller finansieringsmekanismer. Denne case bruger en forenklet lineær OTC-lignende eksponering alene for at isolere positionsstørrelse og valutaomregning.

Omkostninger og praktiske alternativer

Et omkostningsestimat på $15 bør udfordres, ikke kopieres i det uendelige. Spreadet kan udvides omkring meddelelser, finansiering fra dag til dag kan løbe op, og handleren kan anvende sit eget valutaomregningsspread. Hvis ejertiden ændres fra én handelssession til en uge, bør finansieringsantagelsen ændres, før positionen godkendes. Hvis mægleren debiterer omkostninger i yen, skal disse også omregnes frem for at blive behandlet som faste dollarbeløb.

Daniel kan reducere positionen, undgå en volatil offentliggørelse eller vælge ikke at handle et kryds, hvis risiko i kontovalutaen han ikke kan forklare. At skifte par ville ikke automatisk gøre den underliggende idé sikrere; det ville skabe en anden eksponering. Den nyttige disciplin er at skrive enheder ved hvert tal og derefter kontrollere kontoresultatet under flere fælles kurs- og omregningsscenarier. Et fornuftigt regneark viser både det tilsigtede stopudfald og et mindre gunstigt eksekverbart udfald.

Brug den rigtige side af vekselkursen

Antag en særskilt hypotetisk USD/JPY-kvotering: forhandleren køber dollar til 149,80 yen og sælger til 150,20. For at betale et tab på 19.200 yen med dollar sælger Daniel dollar til forhandlerens købskurs. Det kræver cirka 128,17 USD frem for de 128 USD beregnet med en friktionsfri kurs på 150.

19 200 JPY / 149.80 (JPY/USD) ≈ 128.17 USD; 19 200 / 150.20 ≈ 127.83 USD

Omveksling af en positiv saldo på 19.200 yen går den modsatte vej: køb af dollar til salgskursen 150,20 giver cirka 127,83 USD. Samme yenbeløb har altså forskellig værdi ved betaling og modtagelse. Tjek kvoteringsretning, kontoens faktiske omregning og særskilte gebyrer. Er spreadet allerede indregnet i den udførte kurs, må det ikke lægges til igen.

Hvor ræsonnementet går galt