Tokenøkonomi: udbuddet er kun halvdelen af historien
Læs om udstedelse, frigivelser og økonomiske rettigheder uden at forveksle en lav enhedspris med en billig værdiansættelse.
Tæl enheder, før du sammenligner kurser
En token til fem cent er ikke i sig selv billigere end en til fem hundrede dollars. Antallet af enheder betyder noget. Markedsværdi beregnes normalt ved at gange den aktuelle kurs med et skøn over det cirkulerende udbud. Fuldt udvandet værdiansættelse anvender en kurs på et bredere udbudsmål, ofte maksimalt eller endeligt samlet udbud. Den præcise definition bør kontrolleres, fordi dataleverandører kan klassificere låste eller treasury-ejede tokens forskelligt.
Ingen af tallene er en bunke penge investeret i projektet eller kontanter, der kan hæves. En lille handel kan fastsætte den marginale pris, som bruges til at værdiansætte en meget stor beholdning. Hvis mange indehavere forsøgte at sælge samtidig, kunne det realiserede provenu være langt lavere end den noterede markedsværdi. Det er især vigtigt, når den frit omsættelige mængde er lille i forhold til insideres eller projektets beholdninger.
Kortlæg fremtidigt udbud
Udstedelse skaber enheder; afbrænding fjerner enheder efter bestemte regler. Frigivelse gør tidligere begrænsede enheder tilgængelige efter en optjeningsordning uden nødvendigvis at ændre det samlede udbud. Det er forskellige begivenheder. En kalender med frigivelser er nyttig, men begivenheden indebærer ikke mekanisk en bestemt prisbevægelse. Nogle indehavere sælger måske, andre ikke, og forventningerne kan allerede være afspejlet i prisen.
Lav en enkel udbudsplan, der skelner mellem cirkulerende, låste, reservebeholdte og fremtidige enheder. Spørg derefter, hvem der kan ændre reglerne. Protokolstyring, administratorrettigheder eller softwareopgraderinger kan påvirke udstedelsen. En påstand om fast udbud fortjener granskning, hvis en administrator kan udstede yderligere enheder. Omvendt garanterer afbrænding af tokens ikke prisstigning, hvis efterspørgslen falder hurtigere end udbuddet.
Find den økonomiske sammenhæng
Et token kan betale netværksgebyrer, sikre konsensus, give styringsrettigheder eller åbne adgang til en tjeneste. Disse funktioner skaber ikke automatisk en ret til virksomhedens omsætning. Styringsstemmer kan også være koncentrerede, delegerede eller begrænset af administratorer. Læs den faktiske mekanisme frem for at antage, at ordet styring betyder, at en lille indehaver har reel kontrol over projektet.
Når et projekt rapporterer omsætning, skal du fastslå, hvem der modtager den. Bruttogebyrer betalt af brugere kan gå til validatorer, likviditetsudbydere, et selskab, en treasury eller tokenindehavere gennem forskellige kanaler. Betegnelsen omsætning på et dashboard kan skjule disse forskelle. Omsætning er heller ikke overskud: incitamenter for at tiltrække brugere og driftsomkostninger kan overstige de opkrævede gebyrer. En investeringsfortælling kræver en klar forbindelse mellem aktivitet og indehavernes økonomi.
Stresstest fortællingen med regnestykker
Høje stakingbelønninger kan delvist afspejle nyudstedelse frem for en forretning, der tjener indkomst udefra. Hvis alle indehavere får flere enheder, mens det samlede udbud vokser, forbedres deres forholdsmæssige ejerskab måske ikke. Belønninger kan også indebære binding, sanktioner, udbydergebyrer eller smart contract-eksponering. At angive en årlig procent uden at forklare dens kilde lader det centrale spørgsmål stå ubesvaret.
Til et undervisningsrettet analysenotat skal du skrive separate efterspørgsels- og udbudsscenarier frem for ét kursmål. Hvad sker der, hvis brugen vokser, men gebyrerne pr. bruger falder? Hvad sker der, hvis frigivelser øger det omsættelige udbud, mens køberne er uændrede? Det er betingede spørgsmål, ikke prognoser. Hold dokumentationens dato og definitioner synlige, og undgå at antyde, at tokenmål har samme juridiske betydning som reviderede virksomhedsregnskaber. Den skattemæssige behandling af belønninger og afhændelser varierer også mellem jurisdiktioner.
En større beholdning kan give en mindre andel
En fiktiv indehaver ejer 12.000 tokens ud af 12 mio., svarende til 0,10 procent. En belønning på 600 tokens øger beholdningen med 5 procent. Hvis det samlede udbud samtidig vokser til 13,2 mio., udgør de 12.600 tokens kun cirka 0,0955 procent. Antallet er steget, mens andelen er faldet.
Spørg derefter, hvad andelen faktisk giver ret til: stemmer, en nærmere defineret udbetaling eller adgang til en tjeneste? En procentdel af tokenudbuddet er ikke automatisk en ejerandel i virksomheden bag. Udvanding bliver først økonomisk meningsfuld, når beregningen forbindes med de relevante rettigheder.
Lad beholdning, samlet udbud og markedspris variere uafhængigt i et øvelsesark. Følg både antal, procentandel og pengeværdi. Forskellige bevægelser i de tre kolonner viser, hvorfor en høj belønning i nye tokens ikke i sig selv beskriver investorens afkast.
Frigivelse er en mulighed for overførsel, ikke et konstateret salg
Når en overførselsbegrænsning ophører, bliver en mængde tokens tilgængelig på nye vilkår. Det siger ikke, hvor mange der faktisk sælges. Tidlige investorer, medarbejdere og projektets egen beholdning kan have forskellige behov. Sammenlign den mulige mængde med tilgængelig markedsdybde, ikke kun et oplyst døgnvolumen.
Lav en månedlig afstemning med startmængde, nyudstedelse, allerede udstedte tokens der bliver overførbare, dokumenteret destruktion og slutmængde. Definér »tilgængelig« før beregningen. Det samlede udbud efter ERC-20-standarden er ikke det samme som enhver datatjenestes definition af cirkulerende udbud.
Afslut med alternative forklaringer på et muligt prisforløb: øget salg, allerede indregnede forventninger eller en ufuldstændig frigivelsesplan. En kendt dato giver ikke en kendt priseffekt. Bevar forskellen mellem det, reglerne tillader, og det, markedets deltagere faktisk vælger at gøre.