Terminspoint og cross-currency-basis
Skeln mellem en terminskurs og en prognose, og identificér finansieringsantagelserne bag renteparitet.
En fremtidig transaktionskurs, ikke en forudsigelse
En valutatermin fastlåser kursen for en senere udveksling på bestemte vilkår. Terminskursen hænger sammen med spotkursen og finansieringen i de to valutaer. At terminskursen ligger over spotkursen, er derfor ikke i sig selv et udtryk for forventet kursstigning. En prisrelation, der følger af finansiering, skal holdes adskilt fra en prognose for den fremtidige spotkurs.
I en forenklet model for én periode betegner S spotkursen i dollar pr. euro. Terminskursen fås ved at gange S med vækstfaktoren på dollarplaceringen og dividere med vækstfaktoren på europlaceringen. Modellen forudsætter sammenlignelige låne- og placeringsvilkår uden markedsfriktioner. Renter og løbetid skal passe sammen: En årlig rente må ikke anvendes på tre måneder uden tidsjustering.
Med simple årlige renter og en fælles årsfaktor T er referenceformlen F = S × (1 + rUSD × T) ÷ (1 + rEUR × T). Ved S = 1,10, dollarrente 5%, eurorente 3% og T = 0,25 bliver F cirka 1,10546, svarende til 54,6 pips over spot. Virkelige kontrakter kræver kontrol af dagtælling og finansieringsvilkår. Præmien her følger renteforskellen, ikke en valutaprognose.
Rekonstruér den økonomiske sammenligning
Overvej to måder at levere dollar efter ét år på: investér dollar direkte, eller veksl dollar til euro, investér euroene, og fastlås deres fremtidige omveksling tilbage til dollar. Dækket renteparitet beskriver det terminsforhold, som under sine forudsætninger sidestiller de to veje. Valutarisikoen i den anden vej er dækket af terminskontrakten frem for at stå åben.
Virkelige institutioner kan ikke nødvendigvis låne og udlåne ubegrænsede beløb til samme rente. Kreditgrænser, sikkerhed, kapitalkrav og balanceomkostninger påvirker alle gennemførelsen. En tilsyneladende forskel i et regneark er ikke en gratis gevinst, medmindre alle nødvendige ben faktisk kan gennemføres i den antagne størrelse og på de antagne vilkår.
Forstå basis som prisen på begrænsninger
Observerede termins- og swappriser kan afvige fra den enkleste paritetsberegning. Cross-currency-basis sammenfatter en tilknyttet finansieringsjustering under bestemte markedskonventioner. Efterspørgsel efter afdækning, behov for dollarfinansiering og begrænsninger hos mellemled kan forhindre, at justeringen straks forsvinder. En basis forskellig fra nul er en grund til at undersøge finansieringsantagelserne, ikke til at erklære, at markederne har glemt at regne.
Fortegnskonventioner varierer med valutaparret og med, hvilket ben der modtager spreadet. Udled aldrig dyr eller billig finansiering af et enkelt negativt tal uden at læse konventionen. Registrér referencerenter, løbetid, sikkerhedsramme og noteringsretning. Sammenligning af to basisserier med forskellige definitioner kan skabe en falsk ændring eller en falsk mulighed.
En terminspræmie dokumenterer ikke i sig selv en cross-currency-basis. Den almindelige renteforskel kan forklare hovedparten. Beregn først en konsistent paritetsreference og undersøg derefter resten med den korrekte konvention. En sammenligning mellem en sikret dollarrente og en usikret udenlandsk rente kan skabe en tilsyneladende afvigelse, der i virkeligheden skyldes forskelle i kreditrisiko og sikkerhed.
Hold carry og spotrisiko adskilt
En investor, der lader den senere omveksling være uafdækket, påtager sig valutakursrisiko. En højere rente kan mere end opvejes af en svækkelse. En investor, der afdækker omvekslingen med en terminsforretning, betaler eller modtager normalt terminspoint, som afspejler en stor del af renteforskellen, mens basis og omkostninger tilføjer yderligere detaljer. De to strategier er økonomisk forskellige.
En strategirapport bør adskille spotbevægelse, tilskrevet finansiering, terminsværdiansættelse og transaktionsomkostninger. Blot at lægge en styringsrenteforskel til et spotafkast kan dobbeltregne eller fejlmåle den finansiering, mægleren faktisk opkræver. Rullende detailprodukter, terminskontrakter og futures bruger forskellige mekanismer. Brug instrumentets pengestrømme frem for en bekvem makroøkonomisk erstatning.
Prisen på en ny terminskontrakt er ikke værdien af en eksisterende kontrakt. For et tidligere aftalt eurokøb til K er den forenklede dollarværdi eurobeløbet gange (F − K), tilbagediskonteret, hvor F er den nu gældende terminskurs for samme udløb. Falder F under K, er kontrakten negativ for køberen før hovedstolsudvekslingen. En sikkerhedsaftale kan gøre værditabet til et aktuelt likviditetsbehov.
Stresstest rulningen og modparten
En etårig investering afdækket med successive enmåneders terminskontrakter indebærer usikkerhed om fremtidige forlængelsespriser. Den første enmåneders notering kan ikke garantere omkostningen for de følgende elleve måneder. En længere kontrakt reducerer netop denne usikkerhed, men kan ændre krediteksponering, behov for sikkerhed og fleksibilitet. Den relevante sammenligning omfatter hele rækken af forpligtelser.
Lav til analysen en tabel med spotkurs, begge finansieringskurver, forwardpoint og samlede omkostninger på sammenfaldende tidspunkter. Markér forudsætninger, som ikke kan observeres direkte. Test derefter en stigning i finansieringsspreadet sammen med en ugunstig spotbevægelse og strammere krav til sikkerhed. Det kombinerede scenarie viser, hvorfor en matematisk beskeden basis kan blive vigtig ved store nominelle beløb eller gentagen refinansiering.
Kontrollér modellen med et tilfælde med ens renter: Hvis begge valutaer forrentes med samme rente under identiske antagelser, er den beregnede terminskurs lig spotkursen. Ændr derefter kun én rente, og forklar den resulterende retning med ord. Disse grænsekontroller hjælper med at opdage omvendte brøker, før en mere kompliceret finansieringskurve skjuler fejlen.