DeFi-komponerbarhed: kortlæg afhængighederne bag afkastet

Én position kan rumme mange systemer

Komponerbarhed lader en smart contract interagere med andre kontrakter og kombinere funktioner til en større applikation. Ethereums dokumentation om komponerbarhed præsenterer dette som en byggesten i applikationsudvikling. I finansiel analyse skaber samme bekvemmelighed et afhængighedsproblem: en enkel indskudsskærm kan skjule flere kontrakter, aktiver og kontrolsystemer.

Forestil dig en vault, der modtager en stablecoin, udlåner den, modtager en kvitteringstoken og deponerer denne et andet sted for yderligere belønninger. Den synlige saldo er ikke én kontantkonto. Det er en kæde af krav, hvis indløsning afhænger af de underliggende trin. Flere lag kan forbedre funktionaliteten uden at skabe uafhængige kilder til sikkerhed.

Tegn en balance for hvert lag

Begynd med slutbrugerens aktiv, og følg, hvad vaulten faktisk ejer. Find ud af, om vaulten har gæld, om den låner ud uden sikkerhed eller mod sikkerhed, og om kvitteringstokenet kan indløses straks. Følg derefter de aktiver, som dækker det næste kvitteringstoken. Stop først, når den økonomiske eksponering er klar, ikke når et velkendt protokolnavn dukker op.

Et nyttigt diagram bruger fuldt optrukne pile til aktivkrav og stiplede pile til afhængigheder som orakler, broer og administratorer. To vaults kan have forskellige beviser, men afhænge af samme sikkerhedstoken eller samme multisignaturgruppe til nødsituationer. Optælling af protokolnavne ville antyde diversificering; afhængighedsdiagrammet kan afsløre en koncentreret eksponering.

Adskil afkastkilder fra tokenudstedelser

Opdel et oplyst afkast i låntagerrenter, handelsgebyrer, stakingbelønninger og incitamentstokens. Hver del har forskellige drivkræfter. En belønningstokens viste dollarværdi afhænger af prisen og muligheden for at sælge den; den svarer ikke til samme beløb i umiddelbart tilgængelig indkomst i basisaktivet. Gebyrer, låneomkostninger og geninvesteringsudgifter hører hjemme på den anden side af beregningen.

For en hypotetisk position på $10,000 giver $400 i årligt omregnet låntagerente plus $600 i belønningstokenværdi en vist bruttosats på 10%. Hvis driftsgebyrer er $100, og belønningstokenkurser halveres før salg, er det illustrative realiserede beløb $400 + $300 − $100 = $600, eller 6%. Beregningen forudsætter uændret hovedstol og timing; den er ikke en prognose.

Test afviklingen baglæns

Indgang kan være let, mens udgang kræver flere på hinanden følgende indløsninger. Spørg, hvilket marked der først skal levere likviditet, om der gælder en hævekø, og om gæld skal tilbagebetales, før sikkerheden frigives. Et bevis, der handles aktivt i dag, kan blive illikvidt, når mange indehavere har brug for samme udgang.

Opstil en afvikling på papir med tidsstempler. Registrér ved hvert trin den modtagne token, det krævede gasbeløb, prisusikkerhed og forhold, der kan blokere fremskridt. Hvis en protokol sætter udbetalinger på pause, kan en overliggende vault også blive ude af stand til at betale, selv uden en fejl i sin egen kode. Det er spredning af en fejl i en afhængighed, ikke nødvendigvis insolvens på alle niveauer.

Vurdér fælles kontrolmekanismer og afgrænsede krav

Undersøg, hvem der kan opgradere vaulten, ændre ruter eller tilføje nye aktiver. En strategibeskrivelse kan blive forældet efter en styringsbeslutning. En revision kan dække vaultkontrakten uden at dække enhver fremtidig integration. Skeln mellem uforanderlige begrænsninger og forvalterens skøn, og verificér, hvilke beføjelser der stadig er aktive i den implementerede version.

Skriv som sammenligning en risikoliste på én side frem for kun at rangordne produkter efter afkast. Medtag de endelige aktiver, gearing, udbetalingsrækkefølge, fælles afhængigheder og ubekendte. Hvis en afgørende afhængighed ikke kan fastslås, skal analysen markeres som ufuldstændig. Præcision i den viste årlige procentsats kompenserer ikke for usikkerhed om, hvad der ejes. Formålet med øvelsen er at forstå en struktur, ikke at anbefale deltagelse.

En afslørende øvelse er at spørge, hvad der er tilbage, hvis incitamentsbelønningerne bliver nul i morgen. Genberegn indtægter, udgifter og muligheden for at afvikle uden at forudsætte salg af belønningstokens. Dette forudsiger ikke, at belønningerne ophører. Det afdækker, om strukturen har en underliggende økonomisk indtægtskilde, eller om dens tilsyneladende attraktivitet hovedsageligt afhænger af fortsatte subsidier og andres villighed til at købe den uddelte token.

Bruttoaktiver er ikke det samme som egenkapital

Du starter hypotetisk med 8.000 kr., stiller dem som sikkerhed, låner 4.000 kr. og placerer lånet i en anden applikation. Skærmene viser 12.000 kr. i aktiver, men gælden er 4.000 kr. Før omkostninger og værdiændringer er egenkapitalen fortsat 8.000 kr.

Falder begge placeringer med 12 procent, mens gælden er uændret, falder aktivværdien til 10.560 kr. Egenkapitalen bliver 6.560 kr., et tab på 18 procent. Renter og likvidation er udeladt, så eksemplet isolerer virkningen af at finansiere en del af aktiverne med lån.

Tegn forpligtelserne lige så tydeligt som indskuddene. Angiv tilbagebetalingsaktiv, rente, sikkerhed og likvidationsbetingelser. Et rentebærende aktiv et andet sted ophæver ikke automatisk gælden. Forskellige valutaer, frister og udbetalingsbegrænsninger kan forhindre modregning netop i den situation, hvor der er brug for den.

Find den fælles komponent bag forskellige produktnavne

Tre forskellige vaults kan bruge samme stablecoin, prisleverandør eller bro. Brandmæssig variation er derfor ikke nødvendigvis risikospredning. Kortlæg de konkrete kontrakter og tjenester frem for at stoppe ved navnet i brugerfladen.

Giv hvert reserveaktiv, hver bro, hvert orakel og hver administratorgruppe en farve i et diagram. En farve, der går igen i alle tre grene, peger på en delt afhængighed. Fjern komponenten i en papirøvelse, og følg, hvad der svigter først: værdiansættelse, långivning, udbetaling eller endelig indløsning.

Gør ikke enhver forbindelse til et automatisk totaltab. Forklar, hvordan en fejl kan forplante sig, og adskil forsinkelse fra tab af økonomisk værdi. Et godt kort hjælper med at prioritere næste undersøgelse. En fælles udgang kan være vigtigere end små gebyrforskelle; et kompliceret diagram er ikke nyttigt, hvis det ikke gør beslutningerne klarere.